Om os

Vores tilgang til patienter og behandling

Hos UDBY KIROPRAKTIK + i Hobro møder vi hver patient som et menneske – ikke som en rutineopgave. Vores behandlingsforløb tager altid udgangspunkt i den enkelte patients symptomer, hverdag, mål og behov.

Vi tror på, at den bedste behandling starter med en grundig vurdering. Derfor arbejder vi ikke ud fra faste standardbehandlinger, men tilrettelægger behandlingsforløbet individuelt, så det passer til netop din situation.

Tværfaglighed og faglig sparring

På klinikken lægger vi stor vægt på tværfaglighed. Vi har en hverdag, hvor personalet sparrer med hinanden, deler faglige perspektiver og stiller kritiske spørgsmål, når det er relevant. Vores personale består af tre kiropraktorer, en fysioterapeut samt en massør. Derudover har vi en neurofysioterapeut tilknyttet, så vi kan hente yderligere hjælp, hvis behovet skulle være der. På den måde har vi de rette rammer, for at hjælpe dig videre med dine gener.

Det betyder, at du som patient ikke kun får én vinkel på dine gener. Vores interne samarbejde og gode dynamik i huset er med til at sikre, at vi hele tiden arbejder grundigt, fagligt og ansvarligt med dit behandlingsforløb, hvis der er behov for dette.

Behandling med omtanke

Hos os er behandlingsforløbet aldrig “bare en rutine”. Vi vurderer løbende, hvordan du reagerer på behandlingen, og om planen skal justeres undervejs.

Målet er ikke blot at behandle symptomerne her og nu, men også at hjælpe dig med at forstå årsagen til dine gener og give dig de bedste forudsætninger for at få det bedre i hverdagen både nu og fremover.

Samarbejde med læger og andre fagpersoner

Vi samarbejder med relevante fagpersoner, herunder læger, når det giver mening for patientforløbet. Vi har desuden mulighed for at snakke sammen med andre læge-specialer som f.eks. ortopædkirurger eller neurologer. Hvis vi er i tvivl, eller hvis vi mistænker, at dine symptomer kan skyldes noget, der kræver yderligere vurdering, vil vi selvfølgelig korrespondere med din egen læge eller henvise videre. Vi har mulighed for selv at tage røntgen og henvise direkte videre til MR-scanning, CT-scanning eller ultralydsscanning, hvis dette skønnes nødvendigt.

Du kan læse mere om vores samarbejdspartnere her.

En klinik på Hobro Banegård siden 2004

UDBY KIROPRAKTIK + har ligget på Hobro Banegård siden 2004. Placeringen gør klinikken nem at komme til – både for patienter fra Hobro, Mariagerfjord kommune og oplandet.

Med gode transportmuligheder og parkering tæt på klinikken er det enkelt at komme til behandling, uanset om du kommer i bil, med tog eller bus.

Tryghed, faglighed og nærvær

Vores mål er, at du føler dig tryg gennem hele forløbet. Vi prioriterer god kommunikation, grundig undersøgelse og en behandling, der giver mening for dig.

Hos UDBY KIROPRAKTIK + får du en klinik, hvor faglighed, tværfagligt samarbejde og personlig behandling går hånd i hånd.